Vi forlod Santa Maria fra morgenstunden og havde ikke helt besluttet, hvor dagen skulle ende. Det blev til Mazagon, en tur på 48 sømil.
Vi havde fået anbefalet marinaen af et svensk par, vi havde mødt i Santa Maria. Det var en rigtig dejlig marina med liv på kajen.
Der var en hyggelig lille bar, hvor vi fik en øl, inden vi gik videre til byen.
Byen var til gengæld meget kedelig og vi besluttede, at sejle videre næste dag.
Vi havde dejligt vejr og satte kursen mod Olhaõ, som ligger på den portugisiske sydkyst, Algarve Kysten. Undervejs tilsmilede fiskeheldet os og vi fangede 12 flotte Bonito’er eller Sarda sarda, som de også hedder.
Olhaõ er en gammel fiskerby, der igennem tiderne har vokset sig større og større og fik i 1985 status som købstad. Den ligger 5 sømil inde i landet og for at komme dertil skal man sejle igennem en naturpark, Ria Formosa, der minder lidt om vores vadehav.
Der er 5 små øer, hvoraf den ene er beboet og de andre bruges af de lokale fiskere til at grave sandorme op og tørre ruser og net.
Man kan sejle helt ind til byen, eller man kan kaste anker mellem nogle af øerne. Vi sejlede til marinaen og blev meget venligt modtaget, både ved kajen og på havnekontoret.
Det var blevet mørkt og vi besluttede, at vente med yderligere udforskning til næste dag.
Der var et stort marked direkte ned til kajen, hvor der blev solgt alt, hvad hjertet begærer. Fugle (levende), blomster, honning, frugt og grønt.
Der blev bagt vandbakkelser og lige ved siden af, var der et stort indendørs marked, hvor der blev solgt kød og alskens godt fra havet.
Vi investerede i tørret og saltet tun og rogn. Kødet smagte fint, men rognen havde en meget speciel smag.
Vi købte også en stor snegl, som vi tilberedte samme aften. Den smagte fantastisk godt.
Næste dag gik vi en lidt længere tur rundt i byen.
Vi så blandt andet den gamle konserves fabrik, som blev grundlagt i 1884. Det var den vigtigste konserves fabrik i Portugal på den tid.
Op igennem det 20. århundrede var det den største økonomi i byen. I dag er produktionen flyttet til mere tidssvarende bygninger.
Om aftenen sejlede vi ud af marinaen og kastede anker ved indsejlingen, sammen med 10 andre lystsejlere.
Det havde været et par dejlige dage.
D. 4. November sejlede vi videre til vores vinterdestination, Portimão. Vi havde reserveret plads på land fra d. 9. og vi fik plads i marinaen indtil da.
Her, ved Portimão, er der også mulighed for at ankre op i indsejlingen til marinaen og værftet. Portimão er kendt som en stor fiskeri – og skibsbygger by.
Vi gik en tur ved stranden, hvor der er en lang strandpromenade.
Algarve kysten[/caption]
Der var temmelig tomt, men om sommeren er her helt sikkert fyldt, da Portimão, sammen med Faro, er de mest populære turistbyer på Algarve kysten. Der ser også rigtig dejligt ud.
Vi besøgte en gammel fæstning, Santa Catarina, som ligger ved vandet.
Dagene i marinaen, brugte vi til at vaske og tørre sejl, tovværk, fendere og mange andre ting. Vi havde heldigvis dejligt solskinsvejr, så det gik nemt.
Mad havde vi rigeligt af, vi spiste Bonito i en uge, råt, stegt, kogt og hjemmelavet moussé.
Da der ikke var flere fisk, trængte vi voldsomt til noget kød og det kunne vi få på den lokale.
Her kan man også få en øl til 0,45 cent!
Den lokale ligger på værftsgrunden, hvor vi kom til 9. November. Vi blev hejst op i en kran og kørt på plads mellem alle de andre overvintrende sejlbåde.
Da vi fik kigget lidt nærmere på Lady’ens bund, opdagede vi, at der var osmose. Hans kradsede i boblerne og fandt ud af, at det var de steder, vi havde repareret i 2015. Surt show, men det har åbenbart ikke været tørt nok dengang.
I Portimao må man gerne bo ombord på båden, mens den er på land. Man skal benytte toiletterne på pladsen, men man kan godt lave mad ombord. Hans fik lavet et interimistisk afløb til køkkenvand.
Vi talte med et dansk par, der havde fået lavet bund på deres båd her og de roste værftet for deres arbejde. Vi besluttede, at få arbejdet gjort, mens vi var i Danmark. Hans havde sagt ja til at arbejde hen over vinteren, så vi havde besluttet, at tage hjem i 3 måneder.
Turen til Danmark gik fint og det var dejligt, at se familie og venner igen.