Da vi lå for anker ved Isla dell’ Ogliastra, havde vi bemærket, at der var mange både, der sejlede om bag en stor lodret klippe.
Da vi sejlede fra Santa Maria Navarrese marina ville vi se, hvad der gemte sig bag den klippe.
Det var kun 3 sømil nordpå og vi drog afsted 26/07 kl. 14.00.
Der var den skønneste ankerplads med det klareste blå vand, man kan forestille sig.
Vi blev enige om, at blive til næste dag og fik snorklet og badet og da aftenen faldt på, fik vi det hele for os selv. Der var blikstille vand og fuldmåne.
Næste dag gik turen videre op langs Sardiniens østkyst. Vi sejlede 38 sømil og Cala Gonone, som den bugt hedder, er nok noget af det smukkeste, vi endnu har set. De mest fantastiske klippeformationer, nogle med drypsten, andre med flot grøn vegetation på toppen og ned imellem.
Nogle steder har havet gnavet sig ind i klipperne og dannet naturlige vige.
På søkortet var vist nogle grotter. Vi var lidt i tvivl om, hvor de var, men da vi så dem, var vi ikke i tvivl længere. De var kæmpestore. Der var sandstrand foran og rigtig mange mennesker.
Vi kastede anker for natten lidt længere mod nord ved Capo Comino og næste morgen gik turen videre. Vi skulle til Madalena øgruppen, som er et stort naturreservat, men hvor man gerne må ankre i visse områder. Vi gjorde holdt for dagen lige syd for storbyen Olbia, hvor der også er en stor kommerciel havn. Vi havde haft en dejlig sejldag 27 sømil udelukkende for spiler.
Næste dag sejlede vi 36 sømil igen kun for sejl og ankom til Madalena øgruppen. Der ligger en halvø på Sardinien på vej til øgruppen, der hedder Smeralda. Den blev i 1961 købt af Prins Karim Aga Khan, der oprettede et konsortium til udvikling af området. Der skulle bygges havn, golfbaner, hoteller, restauranter osv. Han forlangte, at det skulle bygges, så alt byggeri var i harmoni med naturen. Kysten hedder Costa Smeralda og har Europas dyreste beliggenhed. Huspriserne når op til 300.000 Euro = ca 2.250.000 kr/ m2.
Havnen, Porto Cervo, er ikke et sted man kommer med sin 37 fods sejlbåd, man risikerer, at blive væk mellem alle de store.
På selve kysten var der ikke meget at se, men det skulle være helt exceptionelt fornemt i land, hvor berømtheder, som Bruce Willis og Mick Jagger kommer på besøg og andre kendte kommer for at se og blive set.
Om aftenen fandt vi en ankerbugt på Isla Caprera, hvor vi lå med rigtig mange andre. Der var i det hele taget myldretid mellem alle Madalena øerne hele tiden. Ind imellem ser vi forskellige anderledes transportmidler, her kom en flok med 3 små helikoptere.
Vi læste på lektien omkring ankerpladserne i naturreservatet og fandt ud af, at der hvor man måtte ankre, kostede det 3 euro pr meter båd. Vi synes, det var lige i overkanten, når vi kunne sejle 3 sømil til Sardinien og ankre gratis. Som sagt så gjort.
Næste dag sejlede vi til ankerbugten Mezzo Schifo, som ligger ved byen Palau og lige over for Isla Stefano. På den ø, har der været militær Atom-ubåds base og resterne af basen, står der endnu. Basen blev lukket i 2007, efter protester fra lokalbefolkningen.
Vi blev ved Mezzo Schifo et par dage. Det var meget varmt og jeg hoppede i vandet med det samme. Det første jeg så på bunden var en søhest. Så kom Hans også i vandet og vi fik taget et nogenlunde billede af den.
Vi var inde i Palau den ene dag, hvor vi spiste pizza på en hyggelig restaurant og dryssede lidt rundt i byen.
På Sardinien har de en forkærlighed for Fiat Panda, dem så vi massevis af….altså den allerførste model.
Havnepromenaden var fyldt med boder, hvor man kunne leje en båd, komme på sejlende sightseeing, på badetur, fisketur eller dykkertur.
Der var også her flotte vægmalerier og selvfølgelig blomster.
Det var blevet 1. August og vi besluttede, at sejle til Korsika.