Vel tilbage fra Paris, var det virkelig blevet forår og det var dejligt, at gense Lady’en. Vi besluttede, at få set noget af det, vi endnu ikke havde set i omegnen af byen. Først og fremmest ville jeg se den gamle borg, der var aftegnet på bykortet, men som det endnu ikke, var lykkedes os at finde!
Det viste sig, at den var indrettet som kunstmuseum, hvor kunstværker af Martin Chirino var udstillet. Han var skulptør og lavede alle sine værker i lange metalstykker, der blev bukket i forskellige former.
Meget imponerende og flot, den måde kunsten var integreret i den gamle borg.
Vi ventede på et nyt lille forsegl fra DK og lejede en bil og kørte til fragtcentralen syd for byen. Det havde vi før haft held med, men denne gang lå pakken i tolden og vi kunne ikke få den endnu. Vi kørte så til Arucas, hvor der ligger en flot kirke og et romdestilleri.
Da vi kom var kirken lukket, der holder man også siesta, så vi gik en tur i byen, i parken og videre til rom fabrikken.
Vi fik en rundvisning og hørte om høsten af sukkerrørene, den videre vej med filtrering, destillering og påfyldning på flasker. Den ældste rom, de havde på lager, var 35 år gammel.
Så var der smagsprøver…..alt hvad hjertet begærede, dog i begrænset tid. Der var nogle, der forstod at udnytte tiden fuldt ud!
Vi kørte videre ud i landskabet i det nordlige Gran Canaria og nød, at se træerne blomstre og lugte foråret i luften.
Vi holdt på en parkeringsplads og spiste den obligatoriske madpakke.
Hans forsøgte sig endnu en gang med harpunen og denne gang lykkedes det ham, at bjærge fangsten. Den blev renset og saltet, men vi fik den aldrig spist. Lysten til at spise en fisk, der lever af, hvad de kan få i en marina, er ikke stor!
Vi gik en dag op på højdedraget bag Las Palmas, der var en fantastisk udsigt over byen og havnen.
Der kom nogle dage med pænt kraftig blæst. En nat vågnede vi ved vindens tuden. Jeg tændte for vindmåleren og en enkelt gang var den på 20,2 m/s inde i marinaen. Vi forlod dog først Las Palmas, da vinden havde lagt sig.
Afskeden med Las Palmas blev på “Sailor’s Bay” sammen med Celia, Mikkel, Ulla og Klaus.
Vi havde fået vores nye for segl og kunne nu fortsætte mod Fuerteventure og Lanzarote.