04/03-2018.

Vi havde en dejlig solrig tur på 10,5 timer til Fuerteventures sydspids, hvor vi gik i havn i Morro Jable.

Vi lagde os ind i den lille marina ved en ponton, hvor der hverken var vand eller el. Der var heller ingen lazy line, så vi overvejede, om vi skulle smide et hækanker, men vi fortøjede til siden af en hollandsk båd, der så noget efterladt ud. Det var så også den billigste marina til dato: 50 kr. / døgn og det var en hyggelig lille by på trods af mange turister.

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var et skildpaddehospital i byen, som vi så dagen efter ankomsten. Det var både hospital og forskningsstation.

For nogle år siden, blev der hentet 4000 skildpadde æg på Cape Verde og sat ud på stranden ved Cofete, på sydvest siden af Fuerteventure. Der har en gang levet havskildpadder naturligt ved Canarie øerne, men de er efterhånden forsvundet pga. rovfangst på dem, meget fiskeri i havene og for få steder, at lægge æg. Nu vil man gerne have dem tilbage og i Morro Jable startede projektet. Af de 4000 æg blev 2400 klækket takket være frivillige, der holdt vagt ved stranden og de blev passet og plejet på forskningsstationen til de var store nok til at blive sat ud i havet. En havskildpadde kommer altid tilbage til den strand, den er udklækket på, når den selv skal lægge æg, men der går mellem 10 og 20 år, før de er kønsmodne. En anden del af projektet går ud på, at undervise børn i de problemer skildpadderne har i vandet. Blandt andet, når de bliver viklet ind i fiskegarn, spiser plastik, der er smidt i vandet/på stranden eller simpelthen bliver sejlet ned af motorbåde/vandscootere osv. På selve hospitalet bliver skildpadder, der er kommet til skade og fortsat er i live, behandlet efter alle kunstens regler. Vi så billeder af skildpadder, der var viklet ind i fiskegarn, havde fået skjoldet ødelagt og der var et  med en skildpadde, der lå i respirator. Der bliver også undervist i, hvad man skal gøre, hvis man finder en tilskadekommen skildpadde. Et meget spændende besøg og et prisværdigt arbejde, der bliver gjort.

 

 

Vi lejede en bil og kørte til Cofete stranden, for at se, hvor skildpadderne var sat ud. Der var en meget lille by med nogle ret simple huse, men der boede folk der.

 

 

 

Der var også en gammel kirkegård helt nede ved vandet, som dog ikke blev brugt mere. Byen blev anlagt i sidste århundrede, hvor man forsøgte at dyrke landbrug i området. Det var også lykkedes, men beliggenheden gjorde, at byen aldrig blev større end ca 65 familier og gik langsomt i stå igen.

 

 

 

 

Derfra kørte vi til Gran Tarajal. Det var et sted vi havde tænkt os at besøge, men vi havde hørt, at havnen var lukket pga. olieudslip. Der havde været en kraftig søndenvind og de havde haft bølger på 5 m ind over molerne i havnen og store dønninger.

Der var 3-4 pramme, der var sunket og diesel olie var lækket ud i vandet. Vi så også en lystbåd, der lå under vand. Marinaen var dog åben og de havde god plads.

 

 

Næste stop var Betancuria, Fuerteventures hovedstad indtil 1887, hvor handel via søfart var en stor indtægtskilde for øen. Man valgte derfor, at hovedsædet skulle flyttes til Rosario, som ligger ved havet. På vejen til Betancuria så vi Fuerteventures golde landskab med store strækninger med sand og intet andet.

 

 

Øen er også kendt for sine fine lange hvide sandstrande, som er dannet af sand fra Sahara.

 

Det siges, at der er flere geder på Fuerteventure end der er mennesker og vi så også rigtig mange gedeflokke.

 

På turen standsede vi ved et udsigtspunkt med en pragtfuld udsigt over området og hvor det vrimlede med jordegern, der absolut ikke var bange.

 

 

 

 

Der var også krager, man kunne komme helt tæt på.

 

 

 

 

I Betancuria har man bevaret en del af de gamle bygninger fra tiden som hovedstad, men det er et stort turistmekka, hvor alt koster penge.

 

 

 

 

 

Vi spadserede rundt i byen, som var ganske hyggelig.

 

 

 

 

 

Derfra kørte vi til Antigua, som er en af de ældste landsbyer på øen. Vi så nu ikke meget landsby der, men lige udenfor byen var der en gammel mølle fra øens tid som kornavler ø, et ostemuseum og en kaktushave.

 

 

Det var meget interessant, at læse om gedeoste produktionen og se film om de enkelte processer hele vejen igennem. Der var også en udstilling fra gamle tider i oste fabrikken.

 

Man tror, at en ged er en ged, men vi fandt da ud af, at der er utrolig mange forskellige racer, som også giver forskellige oste. Gedeost bliver dog aldrig noget, jeg vil løbe langt efter!

 

 

Dagen efter sejlede vi videre til Gran Tarajal. “Fuga” og “Nangiala” var sejlet sammen fra Las Palmas aftenen før, så dem mødte vi på vandet og fulgtes med. “Nangiala” forsøgte sig med spilersejlads, men der var simpelthen ingen vind og den klappede hurtigt sammen igen.

 

 

Vi fik at vide, at Gran Tarajal by var kendt for sine vægmalerier og der var virkelig også mange. Næsten hver eneste husgavl var dekoreret, meget flot.

 

Ellers var det en meget almindelig by med en havnepromenade og en badestrand.

 

 

 

 

 

Vi blev kun en enkelt nat og sejlede videre til Puerto Rosario.